Speed2Call – dit vigtigste telemarketing KPI (2. del)
Af: Troels Mark Meyer, Administrerende Direktør @Serio Verify.
I vores sidste blogindlæg talte jeg om Speed2Call og hvorfor vi mener, at det er dit vigtigste telemarketing KPI. I dette indlæg vil jeg gå skridtet videre og belyse hvor meget Speed2Call konkret betyder for din salgskonvertering. Dette indlæg vil, med andre ord, sætte en tyk streg under min indledende påstand; Speed2Call er det mest betydningsfulde indsatsområde, når du arbejder med at hverve kunder til din virksomhed via telemarketing.
Hvor meget betyder Speed2call for salgskonverteringen?
I USA – som er førende inden for dette område – viser undersøgelser at konverteringen forbedres med op til 4 gange ved umiddelbar respons end hvis man venter mere end 24 timer – samt at forbedringen i konverteringen falder drastisk over det første døgn. Se den præcise betydning af Speed2call i USA på nedenstående graf:
Det er dog ikke nødvendigvis realistisk at tro, at der kan drages direkte paralleller til den danske marked. Det amerikanske marked er præget af en højere grad af konkurrence og en generelt hurtigere Speed2call, hvorfor der skal responderes meget hurtigt for at se forbedringer.
Derfor har vi indekseret Speed2call på tværs af alle vores skandinaviske kunder hos Serio Media, mhp. at illustrere hvordan Speed2Call, rent statistisk, har påvirket salgskonverteringen for disse virksomheder. Det giver følgende billede:
Tendensen er nøjagtigt den samme, som på den amerikanske markedet. Jo hurtigere speed2call, jo højere konvertering. Men det, der er bemærkelsesværdigt, er den store forskel hurtig respons gør. Ringer man til sine potentielle kunder efter 4 dage, så har man mistet halvdelen sine potentielle kunder. Venter man mere end 2 uger mister man over 80% af ens potentielle kunder. Omvendt, ligger virksomhedens speed2call på over 2 uger, kan man altså øge sit kundeindtag med en faktor 5 ved at optimere speed2call ned til 4 dage eller derunder.
Spørgsmålet er så hvor dygtige danske virksomheder er til at holde speed2call på 4 dage eller derunder? Vi har testet 49 danske virksomheders Speed2call og du kan læse om resultaterne i mit næste blog indlæg, som er tilgængeligt medio oktober. Hvis du ikke kan vente så længe, så er du velkommen til at hente vores white paper ”Speed2call – hvor hurtigt ringer danske virksomheder til interesserede kunder?”. Den er gratis og kan bestilles på vores hjemmeside www.serioverify.dk.